Ventralhernier: Lars Nannestad præsenterede data fra ventralherniedelen af databasen (se kopi af præsentation på hjemmeside). Siden forårsmødet er der trods den lange strejke sket en betydelig øgning (69,5%) i antallet af registrerede operationer i databasen. Det er formentlig delvist betinget af henvendelse fra databasen til de enkelte afdelinger. Status ultimo juni er, at ca. 21% af operationerne endnu ikke er registrerede i basen. En betydelig del af mangellisten er koncentreret på 5-6 sygehusafdelinger. Mangellisten er dog ikke ajourført siden 1. juli, så der er en mulighed for, at situationen er bedret siden dette. Raten af akutte ventralhernieindgreb udgør 9,3%. Anvendelse af mesh er hyppigere ved operation for incisional- (83%) eller stomihernie (77%) end ved operation for umbilikalhernie (40%). Tilsvarende rater for anvendelsen af laparoskopisk kirurgi er 45%, 48% og 13%. Der er en betydelig variation mellem centrene mht kirurgisk teknik, eksempelvis placeringen af meshen i bugvæggen og valget af suturtype. Anvendelse af mesh ved akutte indgreb er markant lavere end ved elektiv kirurgi og udgør 48% ved indgreb for incisionalhernier og bare 27% ved umbilikale hernier. Data giver mistanke om insufficient kirurgisk teknik ved nogle af operationerne. Der er behov for en indsahts til at sikre en mindre variation og optimere valget af teknik.
Ingvinalhernier: Morten Bay præsenterede data fra ingvinalherniedelen af databasen (se kopi af præsentation på hjemmeside). Deltagerne følger (stort set) de retningslinier databasen har vedtaget. Enkelte afdelinger har fortsat uhensigtsmæssig praksis, idet nogle afdelinger fortsat anvender regional anæstesi rutinemæssigt, ligesom enkelte afdelinger rutinemæssigt anvender operative teknik ved ingvinalhernier, der ikke følger anbefalingerne (Lichtenstein el. laparoskopisk indgreb). Styregruppen henvender sig direkte til de berørte afdelinger, mhp. at anmode dem om at omlægge praksis. Der blev præsenteret analyse af den tidsmæssige udvikling af reoperationsraterne, som illusterer en positivt udvikling, bla. som følge af database-samarbejdet. Særligt synes resultaterne at vise, at de tidl. påviste problemer med høje reoperationsrater efter primær laparoskopisk ingivnal herniotomi, som formentlig har været forårsaget af "lærekurve", er løst. Der er et fortsat fald i andelen af indgreb for recidiv, som må forventes at falde yderligere i årene fremover. På baggrund af de aktuelle data i KMS ser det ud til at der mangler ca. 5% af indgrebene, hvor problemerne særligt er koncentrerede om 10 afdelinger (står for 75% af manglerne), hvor 6 af de 10 afdelinger er private udbydere. De 10 afdelinger bliver kontaktet direkte af styregruppen, mhp. at sikre den lovpligtige inddatering til databasen.
Umbilikalhernier: Thue Bisgaard præsenterede data fra både LPR-opgørelse og flercenterprojekt med opgørelse af primæt perioperative morbiditet. På kort sigt fandtes 5 % genindlæggelser efter umbi repair (pga isærsårproblmer, seromer, smerter), der fandtes morbiditet på 4 % og mortalitet på 0.1 %. På lang sigt (efter mere end 5 år) fandtes betydelige smerter og ubehag sv.t. 5 % af ptt og 10 % af ptt havde broblemer med at udføre arbejde eller lave vanlige daglige fritidsaktiviteter som flg af operatioenen (smerter ved umbi brok). Eneste signifikante faktor af betydning for recidiv var anvendelse af viryl ( vs. Prolene, P=0.02).
Thue Bisgaard præsenterede endvidere en projektplan, mhp. et ph.d.-projekt for 1.reslæge Frederik Helgstrand – videre diskussion i styregruppe, mhp. "fordeling" af projektområder.
Skema/inddata-revision: Ventralhernier: Lars Nannestad har på baggrund af tidligere diskussioner indsendt revisioner til EKK mhp. ændring af registreringsskemaet. Revision af både ventralhernie- og ingvinalhernieskemaet blev diskuteret: indlæggelsesdato skal slettes, drop-downmenu for fiksation af mecher ved laparoskopisk indgreb skal udvides til også at omfatte clips, mechetypeliste skal revideres og der skal oprettes et fritekstfelt til udfyldelse af mechetype, hvis valg af mechetype er "Anden". Nærmere beskrivelse af teknik ved operation for stomihernie tilføjes ventralhernieskemaet. Ovennævnte ændringer foreligger nu i en testversion af ventralherniebasens indtastningsmodul til snarlig implementering af EKK.
Kroniske smerter: Henrik Kehlet gav en status for udredning og behandling af patienter med svære, kroniske postoperative smerter efter herniotomi. En del af disse patienter skal formentlig opereres, med frilægning af anatomi/fjernelse af meche/neurektomi, men indikationerne for indgrebet og er uafklarede og der er patienter, hvor et sådant indgreb forværrer smerterne. Skal derfor kun foregå i protokollleret regi og foregår aktuelt kun et sted i landet (RH). Patienter kan fortsat henvises til RH (henvisningsformular på hjemmeside), hvor det forventes at der etableres et smertecenter 2009. Patienterne skal informeres om at der er lang ventetid.
Femoralhernier: foreløbigt er de tidligere vedtagne retningslinier gældende: Ved præoperativt erkendt femoralhernie anbefales laparoskopisk indgreb, alternativt infraligamentær plug hvis laparoskopisk indgreb ikke indiceret. Ved intraoperativt erkendt femoralhernie anbefales infraligamentær plug, hvis forvæg ikke åbnet og mechemodificeret mcVay hvis forvæggen åbnet.
Aktuel gennemgang af resultater efter operation for femoralhernier (se kopi af præsentation på hjemmeside) støtter strategien: konventionel McVay har en væsentlig højere reoperationsrate, sammenlignet med mechemodificeret McVay, infraligamentær plug og gruppen af "Andre indgreb", som i data fra før overgang til KMS, ikke umiddelbart kan defineres bedre. Laparoskopiske indgreb kan være de andre plastikker overlegne, men foreliggende data kan endnu ikke fastlægge dette med sikkerhed.
Projekter: Jesper Kjærgaard præsenterede projekt vedr. en deskriptiv undersøgelse af patienter døde efter akut herniotomi, perioden 2005-2008 (ialt xxx patienter). Der er indhentet data på xx patienter, og der vil blive udsendt anmodning om kopi af journaloplysninger mv. for de resterende patienter inden for kort tid.
Lap. vs. Lichtenstein ved recidivhernier blev kort diskuteret. Der er et stort databortfald/manglende oplysninger som ikke kan indhentes. Det har derfor præliminært været drøftet, om projektets hovedresultat bør ændres til reoperationsrate, målt gennem databasen. Ved mødet var der tilslutning til denne strategi, og Poul Juul vil kontakte projektdeltagerne mhp. denne ændring af projektet.
TiMesh-projektet blev kort berørt. Jørgen Bendix har efterundersøgelse af de sidste patienter inden for kort tid, hvorefter projketet kan opgøres og afrapporteres.
KMS: Birgitte Rühmann viste en række af de basale funktioner i KMS, inkl. demonstration af adgang til at udhente mangellister. Ved problemer med at komme ind i analyseportalen og finde "Mangellister" kan Birgitte kontaktes.
Henrik Kehlet fremlage programudkast for særskilt heldags ventralherniemøde 6. maj 2009 kl. 12.00-20.00, mhp. detaljeret diskussion af behandlingsstrategier mv. Invitation til dette møde udsendes særskilt til databasens medlemmer - og der vil kun være mulighed for en deltager pr. afdeling
031208
Morten Bay