Dagsorden for mødet:
Torben Callesen er udtrådt af databasens styregruppe. I stedet er Niels Christian Hjortsø, KAS Glostrup trådt ind i styregruppen som anæstesiologisk ekspertise. Jørgen Malmstrøm er ligeledes udtrådt af styregruppen, i stedet er Torsten Asmussen, Sygehuset Øresund indtrådt. Styregruppen er i øvrigt suppleret med endnu et medlem, Jørgen Bendix fra KH Århus.
ad 1: Ny hernielitteratur
- Henrik Kehlet gennemgik artiklen "A prospective study of 1000 hernias: results of the Plymouth Hernia Service" Kingsnorth AN et al. Ann R Coll Surg Engl 2003;85:18-22, som rummer en beskrivelse af et herniecenter, drevet på et universitetssygehus i NHS. På herniecentret anvendes et særligt set-up, hvor en væsentlig del af for-us. og planlægning af indgreb foretages ved anvendelse af dedikeret sygeplejerske. 81% af patienterne blev opereret i et ambulant regi og langt overvejende i lokal anæstesi. 5 dage efter operationen havde 91% genoptaget vanlige aktiviteter. 1 år postoperativt havde kun 0.7% af patienterne smerter, som begrænsede normal aktivitet eller arbejde.
ad 2: 5-års resultater fra databasen. Kopi af præsentation vedlagt.
- Ved reoperation, hvor operation før reoperation var for ingvinalhernie, findes ved 86% af herniotomierne et ingvinalt recidiv, mens der ved 9% findes et femoralt recidiv. Ved reoperation, hvor operation før reoperation var for femoralhernie, findes ved 46% af herniotomierne et femoralt recidiv, mens der ved 48% findes et ingvinalt recidiv
- Andelen af operationer udført am. Lichtenstein udgør nu 70%
- Reoperationsrater ved primær herniotomi lavest efter Lichtenstein, højest (x 2) efter konventionel åben plastik og ret høje efter laparoskopisk udført ingreb (se senere).
- Reoperationsrater ved recidiv herniotomi lavest efter laparoskopisk indgreb, og Lichtenstein og højest efter konventionel åben plastik. Anvendelse af sutureret bagvægsplastik bør ophøre, med mindre afdelinger kan dokumentere tilfredsstillende resultater.
- Det findes uhensigtsmæssigt, at der fortsat foretages relativt mange indgreb, med anvendelse af operationsmetoder, hvor der enten mangler dokumentation for gode resultater, eller hvor foreliggende dokumentation viser dårlige resultater.
- Reoperationsraterne, i 3 sammenlignelige perioder, udviser en faldende tendens, også når man alene ser på indgreb udført am. Lichtenstein.
- Andelen af operationer for recidiv ikke sikkert faldende, reflekterende at de fleste reoperationer er hos patienter som er opereret første gang før 1. januar 1998. Aktuelt er kun ca. 30% af de recidivoperationer, som er registreret i databasen, forudgået af et indgreb, der ligeledes er registreret i databasen.
- Ved rangordning af afdelingernes reoperationsrater og sammenligning af denne rangordning for 2 perioder (98-99 og 00-02) kan det påvises at der er enkelte afdelinger, som konsekvent har høje reoperationsrater. Det blev diskuteret hvorledes database-samarbejdet kunne facilitere en en forbedring af resultaterne for sådanne afdelinger. Det blev besluttet, at databasen, i forbindelse med udsendelse af resultater til afdelingerne, til afdelinger med konsekvent høje reoperationsrater skulle gøre opmærksom på forholdet og at anonymitet i forhold til alle andre end databasens sekretariat opretholdes. Til pågældende afdelinger udsendes derfor en følgeskrivelse til afdelingsresultaterne, hvor der anvendes formuleringen: "Ved opgørelse af databasens resultater har jeres afdeling konsekvent haft konsekvent høje reoperationsrater, ved sammenligning af perioderne 1998-1999 og 2000-2002. Databasen er gerne behjælpelig med yderligere analyser hvis dette ønskes."
- Andelen af elektive indgreb på hospitalsafdelinger, der foregår i ambulant regi er stadigt stigende og udgør nu ca. 68%, mens ca. 32% foregår under indlæggelse. Der er en ret udtalt variation i anvendelsen af ambulant set-up set på landsplan. I speciallægepraksis er det >99% der foregår ambulant. Der findes således et behov for reorganisation mange steder i retning af mere ambulant kirurgi.
- Andelen af elektive indgreb på hospitalsafdelinger der foregår i regional anæstesi er faldende og udgør nu ca. 15%, mens ca. 6% foregår med anvendelse af lokal infiltrationsanæstesi og 79% foregår i UA. Det blev igen fremhævet, at regional anæstesi ved herniekirurgi er uhensigtsmæssig og forbundet med for stor risiko for komplikationer, sammenlignet med LA og UA. Der er kun enkelte afdelinger, hvor der hovedsageligt anvendes regional anæstesi, men på en del afdelinger anvendes denne anæstesiform jævnligt. I speciallægepraksis er det >99% af indgrebene som udføres i LA. Dette opfordrer til at reducere/eliminere anvendelse af spinal eller epidural anæstesi i overensstemmelse med nyere litteratur. Den anæstesiologiske repræsentant i DHDB (NC Hjortsø) vil formidle information til Anæstesiologisk Selskabs Nyhedsbrev.
- Der udføres i DK ca. 500 laparoskopiske herniotomier om året og ca. 50% af disse udføres på 3 afdelinger. Resten udføres på ca. 25 afdelinger. Dette aktivitetsmønster er uændret over de sidste 5 år.
- Der kan ikke påvises noget oplagt mønster, når man analyserer reoperationsraterne efter laparoskopisk herniotomi, fordelt på primær- og recidivhernier og på afdelingsvolumen.
- Der kan påvises en overraskende høj reoperationsrate efter laparoskopisk herniotomi af primære hernier og en detailanalyse peger på at det overvejende er de bilateralt opererede primær-hernier, der udgør problemet. Afdelinger, der udfører laparoskopisk herniotomi ved bilaterale hernier bør revurdere den anvendte teknik.
ad 3: Detailanalyse af femoralhernier. Kopi af præsentation vedlagt.
- Ved en tidligere gennemgang af resultaterne for femoral-hernier blev det besluttet at "standard-operationsmetoden" var isættelse af infraligamentær plug. Nu viser opgørelsen af resultaterne at reoperationsraterne ved elektive femoralhernier er højest ved McVay, lavere ved infraligamentær plug, Lichtenstein og andre typer af indgreb og lavest ved laparoskopisk udført herniotomi (dog er laparoskopisk indgreb kun anvendt ved relativt få indgreb). Analyse af forskelle i tid til reoperation tyder ikke på, at ingvinale recidiver ved femoralhernier blot er oversete ingvinalhernier.
- På baggrund af resultaterne anbefales det, at sutureret McVay-plastik ikke længere anvendes ved elektive femoralhernier. Endvidere kan det overvejes, hvis man på forhånd ved at det drejer sig om et femoralhernie, at anvende laparoskopisk teknik. Standardoperationsmetode er fortsat infraligamentær plug ved præoperativt erkendt femoralt hernie.
ad 4: Torben Callesen fortalte kort om sit disputatsarbejde. Se Ugeskr Laeger. 2003 Jan 13;165(3) (http://www.dadlnet.dk/ufl/2003/0303/2002nr3.htm) for resume.
ad 5: Projektstatus
- Rekonvalescensstudiet er 'næsten' accepteret i Br. J. Surg.
- Lap vs. Lichtenstein har randomiseret 317 patienter, af de 450 protokolleret. En af de deltagende afdelinger har øget sin laparoskopiske kapacitet og regner med at bidrage væsentligt til rekrutteringen af patienter.
- Komplikationsstudiet: der påregnes udsendelse af anmodning om epikriser i løbet af sommeren
- Herniotomi i speciallægepraksis (netop publiceret i sidste Ugeskrift: http://www.dadlnet.dk/ufl/2003/0323/VP-html/VP39424.htm)
- Spørgeskemaus. Lictenstein/Anuloraphi/Shouldice indsendt Br.J.Surg
ad 6: "Intet hernie fundet". Peter Jensen (scolar-stipendiat på H:S Hvidovre) har beskrevet, hvad der findes og foretages, når der ikke findes et hernie ved indgrebet (hvis der er krydset af i "intet hernie fundet" og hvor stor en del af patienterne, der reopereres med fund af hernie, efter primært at være registreret med "intet hernie fundet". På baggrund af det foreliggende materiale synes det ikke hensigtsmæssigt at foretage nogen former for plastik, hvis der ikke findes et hernie ved indgrebet. Udelukkelse af et evt. femoralt hernie kan foregå ved exploration i trigonum scarpae.
ad 7: Fremtidig registrering til database
- Det aktuelt anvendte registreringsskema blev diskuteret. Der blev rejst forslag om at skemaet blev ændret, således at a) eventuel mechefjernelse kunne registreres, at b) der i skemaet blev rejst mulighed for at registrere, hvorfor der evt. ikke er anvendt Lichtenstein (evt. med anvendelse af den plads der aktuelt anvendes til registrering af mechetype). Endvidere blev det diskuteret, om c) det fortsat var relevant have mulighed for, at registrere 'ikke-fikseret' meche/plug, samt at d) registrering af fjernelse af broksæk udgik. Disse forslag blev godtaget. Der bliver udarbejdet et forslag til nyt registreringsskema, som vil blive rundsendt til kommentarer, før ibrugtagning.
- Der er ikke konkrete planer om internetbaseret registrering. I forbindelse med det nationale indikatorprojekt er udarbejdet en internetbaseret generel klinisk database (KMS), som aktuelt er under afprøvning/drift i Karbase-regi. Når resultaterne fra afprøvningen foreligger bliver der taget stilling til om KMS-systemet vil være hensigtsmæssigt at bruge i Herniedatabase-sammenhæng.
ad 8: Nye projektforslag
- nye forslag: ?
- Ud over disse nye projektforslag, har neden for stående projektoverskrifter været diskuteret ved tidl. herniemøder, men er ikke i protokol-fase:
- en detailanalyse af akutte hernier og mortalitet: rekvirering af journaloplysninger på patienter som er døde inden for 30 dage postoperativt efter ingvinal og femoral herniotomi.
- valideringsprojekt: stikprøvebaseret gennemgang af rekvirerede operationsbeskrivelser mvh. etablering af validitet af registreringen i databasen.
- staplet Lichtenstein-meche (effekt på smerter).
4/11-2003 15.00-18.00
Ferring, Hans Fiskers Plads
Ørestaden
Foreløbig dagsorden:
Endelig dagsorden og tilmeldingsmateriale udsendes ved senere lejlighed.
Henrik Kehlet/Morten Bay-Nielsen 010603
NB! Meld venligst tilbage om kontaktperson er o.k.